benoto ra og malet 9371

Kvalitet i hvert eneste snit

 

CNC-afdelingen hos Bjerrum Nielsen løser alle tænkelige typer opgaver i træ, plast og komposit. Vi bearbejder således alt fra byggematerialer og halvfabrikata til flightcases, butiksinventar, møbler, højttalerkabinetter, accessories, klatrevægge … kort sagt alt.

Vores effektive produktionslinjer omfatter både 3- og 5-aksede CNC-maskiner. Det sikrer dig fuld fleksibilitet og gør det bl.a. muligt at få løst alt fra masseproduktion i store serier til specialopgaver, hasteopgaver og prototyper.

Præcision og kvalitet

Selvom Bjerrum Nielsen i dag leverer CNC-arbejde i alle afskygninger og til mange forskellige produkter, ligger det dybt i vores dna at have fokus på præcision og kvalitet. Hver gang. Lige meget hvad du skal have bearbejdet, kan du derfor være helt sikker på at få det samme resultat. Det bedste.

Design for Manufacturing

Vi indrømmer gerne, at vi nok er lidt nørdede, når det kommer til mulighederne med CNC. Derfor går vi også meget gerne tidligt ind i en dialog om, hvordan du får det bedst mulige produkt. Hurtigt, effektivt – og billigst muligt.

Vi arbejder bl.a. struktureret med Design for Manufacturing for at kostoptimere på dine vegne. Og med vores indgående kendskab til materialer, værktøjer og produktionsprocesser kan vi mange gange bidrage til en smartere løsning. Måske mere simpel. Måske hurtigere at producere. Måske billigere i materialeforbrug. Og ikke sjældent alle tre ting på én gang …

6 stærke fordele

  • Fleksibel maskinpark med 3- og 5-aksede CNC-maskiner
  • Høj automatiseringsgrad = ensartet høj kvalitet
  • Mulighed for prototyper i forskellige materialer
  • Kostoptimering gennem Design for Manufacturing
  • Mulighed for specialopgaver og hasteopgaver
  • Udvikling og levering af plastemner til CNC-bearbejdning (via eksterne plaststøberier).

 Skal vi også lakere dine emner? Læs mere om industrilakering hos Bjerrum Nielsen.

Se filmen om Beolab 50 hvor Bjerrum Nielsen bidrager med træbearbejdning og lakering